Bestyrelsesmøde 23. aug 2022
Dagsorden
Referat fra sidste møde
Status økonomi
Kontrakt vintervedligehold
Status træprojekt - træbeskæring
Status Gottlieb
Høringssvar FL Smidt
Legeplads
Ladestandere
Plan for opsparing til asfalt
Kommunikation
Eventuelt
Referat
Dato: 23. aug 2022
Referat fra sidste møde
Referatet blev godkendt.
Status økonomi
Trods stigende elpriser ser det ud til, at vi holder budgettet. I skrivende stund brugt 53.000 ud af budgetteret 90.000
Vi har måttet betale 1500 kr. at få grafitti fjernet på hjørnet af ISA og BLV ned mod cykelstien og parkeringspladsen
Træprojektet mod Gl. Køge Landevej er blevet forsinket, da kommunen har iværksat gravearbejde langs Gl. Køge Landevej, der har forhindret Malmos i at fortsætte deres arbejde. Vi har betalt en delregning på. 167.000 for det hidtil udførte arbejde. Trods forsinkelsen vil det ikke medføre fordyrelse af projektet fra Malmos’ side.
Kontrakt vintervedligehold
Vi har indgået kontrakt med Snevagten. Der er budgetteret med 125.000 kr. til vintervedligehold. Vi skal være opmærksom på, at hvis vi ikke opsiger kontrakten inden april 2023, løber den også næste vinter.
Status træprojekt - træbeskæring
Træprojektet er godt i gang. Vi mangler at fælde det sidste træ op mod pizzamanden, da træmanden ikke ville fælde træet, så længe, der er en duerede. Derfor bliver træet stående til oktober, hvor Københavns Kommune også er færdige med vejarbejde. Derefter bliver plantehullerne lavet færdig, og belægningen kommer på plads. Det kommer ikke til at fordyre projektet.
Jernpladerne, der var taget op omkring træerne, er blevet stjålet. Derfor mangler der nu en plade. Da der også mangler en plade ved et træ for enden af Bodil Ipsens Vej, laver vi en anden løsning med brosten ved træet uden for kiosken, så vi ikke er nødt til lave halve løsninger rundt om nogen træer.
Herefter mangler der kun at blive skiftet træerne ved affaldsløsningen mellem K2 og K3.
Dertil kommer løbende beskæring af alle Valby Haves træer som led i den almindelige drift. Dette er budgetteret på den almindelige drift og vedligeholdelse.
Status Gottlieb
Peter er i løbende kontakt med Gottlieb og har været efter Gottlieb omkring fjernelse af ukrudt, og de har handlet på det. Generelt er det opfattelsen, at Gottlieb klarer det tilfredsstillende.
Høringssvar FL Smidt
Der er kommet et nyt tillæg til lokalplanen i høring. Vi har erfaret, at F.L. Smidth flytter. Vi hører Mikael Bonde, om han vil skrive et høringssvar på vegne af foreningen, da han er ret godt inde i sagen og skrev vores seneste høringssvar. Blandt vores bekymringer er antallet af parkeringspladser, den manglende begrænsning i højden på bygningerne og at broen til Grønttorvet fortsat ikke er en del af lokalplanen.
Legeplads
Vi har fået et tilbud på en ny fastmonteret basketkurv (22.900 ex. moms) og på gummibelægning på 14x7 meter (ca. 78.000 kr. ex. moms).
Vi går videre med tilbuddet på stander og basketkurv men går ikke umiddelbart videre med gummibelægning på banen. Vi får opdateret tilbuddet på basketkurven, inden vi siger endeligt ja.
Ladestandere
Vi har fået et oplæg fra Clever på etablering af ladestandere i gadeparkering i Valby Have. Vi afventer, hvad der sker i det projekt, P-lauget er i gang med i forhold til P-huset, så vi koordinerer og ikke laver projekter oven i hinanden. Ralf sender oplægget videre til arbejdsgruppen i P-lauget.
Plan for opsparing til asfalt
Heimstaden, som hidtil har blokeret for etablering af en opsparing til fornyelse af asfalten, er ikke helt afvisende over for at spare op i foreningen, men de ønsker, at der er et konkret projekt/budget at hænge det op på. Vi indhenter tilbud men afventer også, hvad der skal ske på F. L. Smidth-grunden, da vi risikerer, at et byggeprojekt kommer til at belaste vores veje betydeligt, og vi har dårlige erfaringer med at holde entreprenører/bygherrer ansvarlige for skader på vores veje.
Vi får en sagkyndig ud at vurdere vores veje og se, hvor lang forventet levetid, der er, om det hele skal lægges om eller om det kan betale sig at lave det i etaper.
Kommunikation
Vi er gået i stå med at kommunikerer eksternt på både Facebook og hjemmeside om, hvad der foregår i foreningen.
Fremover skal referater sendes til de enkelte medlemsforeninger/formænd og lægges på hjemmesiden.
Eventuelt
Når træprojektet er overstået, vil vi gerne til at se på at gøre området lidt mere spændende for beboerne. Der er idéer om at få lavet nogle træplateauer rundt omkring på legepladsen, som både kan bruges til siddepladser/ophold og så generelt få lavet noget mere grønt rundt omkring i Valby Have.
Vi vil gerne til at genoptage de arrangementer, der tidligere har været (fastelavn, Skt. Hans), nu hvor Corona er veloverstået.
Vi har et løst kloakdæksel og noget nedsunket asfalt.
Vi skriver til kommunen vedrørende alt det affald, der altid flyder ved storskraldscontaineren på Kirsten Walthers Vej.
Næste møde: Mandag den 24. oktober kl. 20