Byggeplaner på F.L. Smidth-grunden

Som det nok er kommet en del for øre, så skal store dele af F.L. Smidths tilbageværende område nedrives/renoveres/bebygges. De eksisterende bygninger lever ikke længere op til FLS' behov, og derfor vil de gennemføre en omfattende udvikling af området fremfor at flytte til nyt domicil.

Nu er så spørgsmålet hvad kommer der i stedet for?

FLS har solgt alle deres ejendomme og grund til ATP-ejendomme, men det er FLS der bestemmer designet.

På baggrund af de oplysninger som er fremkommet i Valby Have, og hvad vi kan læse på ATP ejendommes hjemmeside, omkring kommende projekter, bestyrelsen for Valby Have kontaktet FLS Byggeansvarlige Sofie Karen Lindberg, for at anmode om, at vi meget hurtigt, kunne få klarheder over, hvad skal der ske, og hvilke betydninger, det har for vores område.

Den primære bekymring går på, hvad der bliver bygget på Ramsingsvej umiddelbart op ad Valby Have samt ikke mindst, hvor højt.

Vi har i første omgang fået det svar, at de renover de bevaringsværdige røde bygninger og bygger nyt i tilknytning til disse.

Det er planen, at en arkitektkonkurrencen skal igangsættes inden sommerferien, hvorefter de går de i gang med at tegne, og først derefter kan de sige mere om hvordan det kommer til at se ud og hvad det betyder for Valby Have.

Vi er blevet lovet, at Valby Have vil blive indkaldt til et møde, når de færdige planer foreligger, men vi forsøger allerede nu at bide os fast i processen både i Lokaludvalget, Teknik- og Miljøforvaltningen, FLS og ATP Ejendomme for at forsøge at påvirke rammerne så tidligt som muligt.

Grundejerforeningen har fået tilsagn, fra kompetente personer, fra de 3 rækkehusforeninger, ligesom vi også skal have noget juridisk assistance, og her kan nødråbet være? ”Har vi nogen i Valby Have?”, der kan assistere bestyrelsen i denne sag, eller som sidder inde med oplysninger om det kommende projekt, som kan supplere, men ellers være anonyme?

Sagen er allerede under behandling i Bygge og trafik udvalget under Valby Lokaludvalg, hvor en repræsentant fra Københavns Teknik- og Miljøudvalg, fremlagde de igangværende sager, og her er F.L. Smidth (Vigerslev Alle 77) nævnt. Kommunen har ikke modtaget nogen ansøgning om forslag til ændring af lokalplanen endnu.

Dette er status og hvad vi ved i dag.

Bestyrelsens i Valby have vil følge udviklingen nøje, og håber på at vi kan få en positiv dialog med FLS og de personer som er involveret i byggeplaner.

Vi kan selvfølgelig ikke accepterer at der bygges et 6 etagers hus lige uden foran vores område, i hvert fald ikke uden kamp.

Bestyrelsens vil løbende holde beboerne i Valby Have orienteret via vores hjemmeside.

Forrige
Forrige

Bestyrelsesmøde 15. aug 2018

Næste
Næste

Bestyrelsesmøde 30. maj 2018